Er du træt at af luge i dine bede, men vil gerne bevare jordfarverne og planterne? Så kan dækbark eller flis være et godt alternativ til lugejernet. Ved at dække dine bede med et tykt lag dækbark giver du ukrudtsplanterne dårlige betingelser, samtidig med at dine eksisterende planter sagtens kan få både lys, næring og luft.

Samtidig er dækbark jo et naturprodukt, så du kan have samvittigheden i orden i modsætning til hvis du anvender giftstoffer og lignende i din have.

Hvordan skal man anvende dækbark

Vil du bruge dækbark til ukrudsbekæmpelse, skal du først sørge for, at der er mulighed for et tykt lag. Du skal helst have mindst 10 cm på, og gerne mere. Derfor skal du afgrave noget af jorden, hvis du ikke har plads til så meget dækbark i dine bede. Alternativt skal du nemlig lægge dækbarken oven på jorden, og så får du sådan nogen mærkeligt pukler. Hvis du bare smider dækbark i et lag på 15 cm oven på jorden, vil du opdage at den efterhånden spredes ud på græsplæne og flisearealer – Det skyldes at forskellige dyr roder i det – Det undgår du, hvis jorden i beddet er sænket med 15 cm, så overfladen af dækbarken er i niveau med de øvrige omgivelser.

Det kan også være en rigtig god ide at dække jorden med en ukrudsdug inden du hælder dækbark på. Så forhindrer du ukrudt i at komme op gennem barken nedefra. Men jeg plejer nu ikke at bruge ukrudtsdug i mine bede med dækbark. Skulle der komme en enkelt ukrudtsplante op gennem dækbarken er det let at hive den op.

Da dækbark er et naturprodukt, nedrydes det efterhånden som det nederste lag pinje- eller dækbark formuldes. Derfor skal du fylde nyt dækbark på. Det skal du nok regne med at skulle gøre en gang hvert eller hvert andet år.

Så meget dækbark skal du bruge

Som sagt skal der bruges omkring 10 cm dækbark, for at det har en ukrudshæmmende effekt. Derfor kan du så regne med, at der skal bruges 1 kubikmeter dækbark pr. 10m2 bed – Altså 10 sække hvis du køber dem i et byggemarked, og en trailerfuld hvis du selv henter dækbarken.

Hvor køber du dækbark billigst?

Den nemme løsning er at hente det i det lokale byggemarked – Men så kommer du også til at betale en god pris for det. Sidst jeg var i Jem & Fix kunne man få en sæk pinjebark til 80 kr.

Hvis du i stedet kontakter en lokal vognmand eller et savværk, kan du få flis til helt andre priser. Jeg plejer at hente på det lokale savværk – Der giver jeg 150 kr/kubikmeter dækbark. Men så skal jeg også selv læsse det på traileren.

Forskellen i dækbark fra byggemarked og savværk er ikke så stor. Typisk er det dækbark man køber i byggemarkedet i lidt forskellige størrelser – Men efterhånden som dækbarken udtørrer vil den brække i stykker når du træder i bedene. Men det er også meget et spørgsmål om smag, hvad man foretrækker.

Et godt værktøj til at købe dækbark er google. Du kan eksempelvis søge på dækbark, flis, dækflis eller lignende, og koble din by på -Så er der en god chance for at du finder forhandlere af dækbark i dit lokalområde.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close